
Spisefælleskab
Tirsdag d. 18. oktober, klokken 18-20
Temaet denne gang er 'TIDEN'. Før spisefællesskabet er der mulighed for at deltage i aftengudstjenesten klokken 17.
Aftengudstjeneste kræver ikke tilmelding, men ønsker du at deltage i spisningen kl. 18, er tilmelding nødvendig. Bemærk at spisefællesskabet er for voksne, og at der vil være et begrænset antal pladser.
Efter gudstjenesten forvandler vi i fællesskab lokalet til en hyggelig spisesal. Vi dækker bordene, tænder lysene og sørger for den gode stemning. Så kom og vær med når vi sammen skaber rammerne for en hyggelig og meningsfuld aften med både gudstjeneste og middag.
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 14. oktober kl. 14.00
Pris: 65 kr. for et lækkert måltid mad + et glas vin eller øl, samt vand og kaffe med lidt sødt. Vi foretrækker, at der betales på MobilePay, men alternativt med dankort/betalingskort på dagen.
Har du lyst og mulighed for at give en hånd med før, under eller efter Spisefællesskabet, så notér det i boksen i formularen (dog opfordres alle der kan til at give en hånd med i klargøringen umiddelbart efter gudstjenesten) :)
Tilmelding til spisefællesskab i Husum Kirke d. 18. okt kl. 18-20:00 med temaet 'TIDEN'