
Vi holder kirkerummet ekstra åbent hverdage kl. 14-17 - undtagen tirsdage og onsdag den 27. januar. For jer, der har brug for at komme ind og sidde en stille stund i kirkerummet - til bøn, lystænding, tanker – og måske til toner fra organisten, der øver. Der må max være fem personer i kirkerummet samtidig.
Når vi mødes for at fejre gudstjeneste, og når vi mødes omkring kirkens andre fællesskaber, skal vi blive ved med at passe på hinanden. Vi følger naturligvis fortsat myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav, udluftning, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Vi skal alle bære ansigtsmaske eller visir, når vi går ind og ud af kirkens lokaler, og når vi bevæger os rundt i lokalerne. Det gælder ikke børn under 12 år. (Efterkommes kravet ikke, kan det føre til bortvisning.) Er du syg, eller har du symptomer på COVID-19, bør du blive hjemme.