Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Corona / Covid-19

 

Fra onsdag den 21. april vender vi tilbage til de retningslinjer, der var gældende i efteråret 2020. 

Gudstjenesten må igen blive længere end 30 minutter, og vi må atter synge sammen - så længe vi holder to meters afstand. Afstandskravet, når ikke der synges, skrues ned til en meter mellem deltagere, som ikke er fra samme husstand.

Ved sang kan der nu være 35 i kirkerummet.

Alle øvrige aktiviteter i kirkens lokaler er underlagt det gældende forsamlingsforbud på 10 personer.  Det betyder glædeligvist, at vi nu begynder at åbne op for både Café SAMMEN, Herreklubben og babysalmesang.

Vel mødt!

Hold øje med hjemmesiden her, med Facebook / Instagram, nyhedsbreve og opslag ved kirken for seneste nyt.

ÅBEN KIRKE

Mandag, torsdag og fredag kl. 15-17 holder vi kirkerummet ekstra åbent for dem, der har brug for at komme ind og sidde en stille stund i kirkerummet - til bøn, lystænding, tanker – og måske til toner fra organisten, der øver.  

Husk, at kirkerummet også er åbent i kontorets åbningstid. Mandag – fredag kl. 10.00 – 14.00. Tirsdag også kl. 16.00 – 18.00. Der må max være 10 personer i kirkerummet samtidig.

Når vi mødes for at fejre gudstjeneste, og når vi mødes omkring kirkens andre fællesskaber, skal vi blive ved med at passe på hinanden.  Vi følger naturligvis fortsat myndighedernes retningslinjer for areal- og afstandskrav, udluftning, god hygiejne og mundbind, så vi bliver ved med at passe på hinanden. Vi skal alle bære ansigtsmaske eller visir, når vi går ind og ud af kirkens lokaler, og når vi bevæger os rundt i lokalerne. Det gælder ikke børn under 12 år.  (Efterkommes kravet ikke,  kan det føre til bortvisning.) Er du syg, eller har du symptomer på COVID-19, bør du blive hjemme. 

Pas på jer selv og hinanden!