Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Drop-Ind Dåb fredag den 4. juni 2021 kl. 15-18

"Dåb er en gave. Vi vil gerne sænke tærsklen til kirken for mennesker i alle aldre, som ønsker at blive døbt. Og i mange familier, har de måske udsat deres barns dåb på grund Covid restriktioner, der har gjort det umuligt at samle alle gæster i kirken og til dåbsfest bagefter. Til Drop Ind Dåb kan man bare komme ind fra gaden, uanset alder, og måske med de allernærmeste som dåbsvidner/faddere.” Fortæller sognepræst, Iben Hornshøj Sørensen.

I Husum Kirke slår vi kirkedøren op for en fin, smuk og stemningsfuld fredag eftermiddag med Drop-Ind Dåb den 4. juni kl. 15-18. Dørene står åbne, og i kirkerummet vil musikken lyde, og præster, personale og frivillige står klar til at tage imod dig og jer.

Her kan I, der gerne vil døbes, eller gerne vil have jeres børn døbt, droppe ind direkte fra gaden.

Det eneste, I skal huske, er at medbringe gyldig legitimation med foto - for eksempel kørekort eller pas. Hvis du er under 18 år, skal du have have begge forældres accept til at blive døbt. Enten via fysisk fremmøde eller skriftligt tilsagn. Med mindre den ene forældre har den fulde forældremyndighed. Alle under 18 år skal tillige have to faddere med ud over sine forældre. 

Vi glæder os!