Medlemskab af Den danske Folkekirke og sognebåndsløsning

 

 

På retsinformation kan du læse om de formelle, retslige krav: Bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken (retsinformation.dk) og Bekendtgørelse af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (retsinformation.dk)

Indmeldelse

  • Man bliver medlem af den evangelisk-lutherske, Den danske  Folkekirke ved at blive døbt i kirken med den kristne dåb. Hvis man er døbt med en kristen dåb fra et andet trossamfund, kan man blive medlem af folkekirken ved at henvende sig skriftligt via brev eller sikker mail (med MitID) og med en efterfølgende samtale med præsten.
  • Indenfor folkekirken kan man kun blive døbt én gang.

Udmeldelse

  • Udmeldelse af folkekirken skal ske ved skriftlig henvendelse enten via sikker mail eller i brev til dit bopælssogn.
  • Du kan tjekke, om du bor i Husum sogn her skriv din adresse med  vej nummer.
  • Når du skriver til sognet, skal du oplyse dit fulde navn. CPR-nummer, og hvor og hvornår du er døbt.
  • Kirkebogsføreren registrerer udmeldelsen, og den bliver automatisk registreret i CPR-registret og i SKAT's system.

Når du udtræder af Den danske Folkekirke:

  • Giver du afkald på et tilhørsforhold til Den danske Folkekirke fraskrives retten til at få foretaget kirkelige handlinger, f.eks. bisættelse/begravelse.
  • Det kan blive dyrere at erhverve et gravsted på en kirkegård.
  • Kirkeskatten bortfalder men husk selv at tjekke din skatteopgørelse.
  • Det er ikke muligt samtidig at være medlem af folkekirken og et andet trossamfund. Hvis du tilslutter dig et andet trossamfund, er du dermed udtrådt af folkekirken. Din udtræden bliver dog ikke automatisk registreret. Du skal derfor selv give besked til kirkekontoret eller præsten i dit bopælssogn.
  • Det kan være en god idé at fortælle ens pårørende, at man udmelder sig, så der ikke opstår tvivl i forbindelse med ens begravelse.

Genindmeldelse

  • Er du udmeldt af folkekirken, bosiddende i Husum sogn og ønsker at blive genindmeldt i Den danske Folkekirke, skal du skriftligt henvende dig til kirkekontoret eller den kirkebogsførerende præst og have en samtale med præsten inden genoptagelsen.

Sognebåndsløsning

  • Hvis du sympatiserer med en præst, som ikke tilhører  dit bopælssogn, så er det muligt at "løse sognebånd" til denne præst.
  • Sognebånd løses til en præst -  ikke til en kirke eller et sogn.
  • Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du selv rette skriftlig henvendelse til den præst, du ønsker at løse sognebånd til.
  • Når præsten ophører i sit embede bortfalder sognebåndet.