NAVNEÆNDRING 

SÅDAN GØR DU

 

Ansøgning om navneændring foregår digitalt på www.borger.dk: Navneændring (borger.dk)

Hvis du ikke har MitID, kan blanketten printes og udfyldes på Borger.dk og afleveres på kirkekontoret. Du kan også udfylde blanketten på kirekekontoret ved personligt fremmøde. Er du i tvivl om hvordan du udfylder ansøgningen, er du velkommen til at kontakte os. 

LÆS MERE OM: Navneloven (retsinformation.dk)

 

NAVNEÆNDRING FOR VOKSNE

 

Navneændring på bryllupsdagen:

  • Ønsker du navnefællesskab med din kommende ægtefælle, skal du/I søge om "Navneændring på bryllupsdagen" (gratis i op til 3 måneder efter vielsen). Hver partner, der ønsker navneændring, skal selv søge. Ønsker du din kommende ægtefælles mellem-og/eller efternavn, skal han/hun godkende dette: Enten via den tilsendte mail eller via www.borger.dk indenfor 14 dage fra ansøgning: Ansøg om navneændring ved vielse (borger.dk)

Samlevende:

  • Ønsker du at tage din samleveres navn, skal du vedhæfte den digitale ansøgning en fil med en udfyldt og underskrevet samlivserklæring. Har du ikke MitID, kan samlivserklæringen enten printes fra borger.dk, www.personregistrering.dk, eller hentes på kirkekontoret i åbningstiden. Som samlevende skal man have boet sammen i mindst to år eller have et fælles barn under 18 år, som har/skal have navnet.

Samtykke fra bærere af beskyttet efternavn:

  • Ønsker du at tage et beskyttet efternavn (bæres af under 2000 i Danmark), som du ikke har tilknytning til, skal du have samtykke fra samtlige bærere af navnet. Der skal foreligge en udfyldt og underskrevet en samtykkeerklæring for hver person, der bærer navnet. Erklæringen findes på borger.dk

Kønsændring: Identitet og navne

 

NAVNEÆNDRING FOR BØRN UNDER 18 ÅR

  • Anmeldelsen: Den ene af forældrene ansøger på borger.dk, hvorefter den anden forælder modtager en mail til godkendes eller via ”medunderskriver” på borger.dk. Børn over 12 år kan samtykke i underskrift i den digitale ansøgning, og hvis den unge selv har MitID, kan der samtykkes digitalt. Er barnet ikke fyldt 12 år, skal kordegnen undersøge barnets holdning til navneændringen, såfremt barnets modenhed og sagens karakter gør det muligt. Børn har ifølge FN’s børnekonvention ret til at blive hørt og være medbestemmende i deres liv også ved navneændring.
  • Hvis et barn bærer samme mellem- eller efternavn som den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne samtykke til navneændringen.
  • Du har mulighed for at søge om ændring af dit barns fornavn, så det passer til dets kønsidentitet. Det kræver, at dit barn opfylder en række betingelser, som du kan se på Familieretshusets hjemmeside: Kønsidentitet og ændring af dit barns navn (familieretshuset.dk)

 

Dokumentation:

  • Ønsker du at antage et navn, der ligger tilbage i slægten, f.eks. oldeforældres navn, skal du dels vedlægge dokumentation for navnet, dels for den slægtsmæssige tilknytning. Dette kan gøres ved at vedlægge Fødsels-og dåbsattester/Fødsels-og navneattester for samtlige slægtsled tilbage til den pågældende slægtning eller vedlægge udskrift fra /link til kirkebogen på Arkivalieronline.

 

Gebyr:

  • Gebyret er 585,66 kr. (2024) for en ansøgning om navneændring. Der betales ikke gebyr ved ansøgning om navneændring, som sker i forbindelse med en vielse, hvis I ved navneændringen opnår navnefællesskab og ansøgningen er indgivet senest 3 måneder efter vielsen. Der betales heller ikke gebyr for børn under 18 år, som følger forældrenes navneændring, hvis ansøgningen sker samtidig med forældrenes ansøgning om navneændring (indenfor 14 dage). Søges der om navneændring for flere personer, skal der betales gebyr for hver ansøger.
  • Der skal dog kun betales ét gebyr, hvis ansøgningerne om navneændring omfatter: Ægtefæller, ugifte samlevende, søskende eller plejebørn under 18 år. Betalingen kan ske som en del af den digitale ansøgning. Se borger.dk for flere muligheder: Navneændring (borger.dk)

   Aktuelt